Sten i Skovshoved Havn

Kampen mod stenen.

 Hurra vi vandt.

 Mange af havnens brugere har nok undret sig over, der hele sommeren har stået en isoleret fareafmærkning midt i nordbassinet i Skovshoved havn.

I foråret ramte en båd noget hårdt på bunden af havnen. Der blev sendt en dykker ned for at finde ud af, hvad det var. En større sten var på vej op af havbunden. Vurderingen var, at stenen var for stor til at grave op, og at den skulle springes væk. Men det er ikke ”bare lige” at sprænge noget væk i en havn, hvor der ligger både.

 

D. 4/11 fik vi uventet besøg af Kystsikring APS, som ville vise os deres nye flåde. Vi spurgte, om de ville gøre et forsøg på at få stenen i nordbassinet op. Flåden er stor men kunne lige akkurat komme ind til stenen. Mod forventning lykkedes det at få stenen op. Den vejer ca. 3,2 ton og kan ses på billedet.