KMD IRONMAN

Søndag den 24. august

Afvikles Nordeuropas største triatlonstævne,
KMD IRONMAN Copenhagen, med over 3000 deltagende triatleter fra
hele verden. De skal gennemføre følgende discipliner:
• 3,8 km svømning - lagunen ved Amager Strandpark
• 180 km cykling – København og Nordsjælland (kort på
bagsiden)
• 42,2 km løb - havnefronten i København

Lukkede veje fra Hellerup til Humlebæk
De 180 km cykling foregår på offentlig vej og af sikkerhedshensyn for
både deltagere og borgere, er dele af Strandvejen lukket for almindelig
trafik i nordgående spor:

Strandvejen, Strandøre til Tranegårdsvej fra kl. 7.30 – 17.30
Strandvejen, Tranegårdsvej til Humlebæk kl. 7.30 - 15.00

Sikkerhed og omkørsel
Politiet og hjemmeværnet regulerer og afvikler trafikken fra
sidegaderne, således at ingen borgere spærres inde. Nordgående trafik
ad Strandvejen kan dog ikke lade sig gøre og skal foregå via vejene
inde i landet - for eksempel motorvej E47.

Udkørsel til Strandvejen
Af sikkerhedshensyn er der under KMD IRONMAN Copenhagen kun
udkørsel til Strandvejen til sydgående spor (Politi og hjemmeværn
sikrer udkørsel herfra).
Ved udkørsel fra kystsiden skal alle, der ønsker at krydse det
nordgående spor på dagen, kontakte officials eller politihjemmeværn og
alle anvisninger skal følges.
Politiet og KMD IRONMAN Copenhagen anbefaler dog at udkørsel
begrænses så meget som muligt søndag den 24. august.

Samarbejde
KMD Ironman Copenhagen er arrangeret i et samarbejde mellem
Region Hovedstaden, Københavns Kommune, de nordsjællandske
kommuner, politiet, hjemmeværnet, Wonderful Copenhagen og
IRONMAN Denmark.
Kom og hep på triatleterne

Vi håber, at I modtager stævnet godt, lader bilen stå i garagen de timer
det varer, og i stedet nyder en dag som tilskuer til et flot arrangement.

Følg med
www.kmdironmancopenhagen.com/trafik
Kontakt
trafik@ywc.dk
Tlf: 21 49 90 38
(åben mandag til fredag klokken 14.00 – 16.00 i perioden op til samt
søndag den 24. august kl. 07.00 – 17.30).
Med sportslige hilsner
KMD IRONMAN Copenhagen